Trenden "Stacked Look"

Hvad er "Stacked Look" og hvordan bruger jeg det?

 

Find dit personlige udtryk med trenden "Stacked Look"

Inden for smykkemoden handler stacked look om at kombinere forskellige smykker i lag, fx. halskæder i forskellige længder og materialer. Her er det en ide at starte med at overveje, hvilke former og faconer, og hvilke materialer og farver, der passer godt sammen og kan være med til at fremhæve hinanden. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men det vigtige er, at det matcher din personlighed, stemning og stil. Få her lidt inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang med dit personlige stacked look.

 

Hvis du bare eeeelsker halskæder

Der er mange fordele ved trenden "Stacked look". Den giver fx plads til at yndlingssmykker, og nye tendenser kan kombineres i det uendelige. Det betyder, at du både kan bruge din antikke arvede guldhalskæde fra din mormor og samtidig følge de nyeste tendenser i halskæder ved fx at sætte den sammen med en smuk feminin perlehalskæde og lade dem hænge i lag/stacked. Derved får det gamle arvesmykke nyt liv samtidig med, at du følger tidens trends. Du kan også sammensætte nye halskæder med smukke ferskvandsperler, sammen med sommerens souvenirkøb fra ferierejsen og dermed både kombinere sjove ferieminder og nye tendenser. Dermed får hverdagens trummerum et pift af feriestemning, også på en kold vinterdag.

Lad gerne længderne på halskæderne variere, så de får mere plads og står tydeligere frem. Hvis du vælger en enkel kæde med vedhæng som den lange kæde, så hæng den inderst og kombiner med kortere lidt fyldigere kæder. Skab dit eget smukke og dristige stacked look - dit personlige look. Den lækre stacking med forskellige længder på halskæderne, så de hver især står tydeligere frem, og tilsammen giver kæderne et drømmende feminint stacked look – perfekt til en træt mandag eller en lang fredag, hvor du længes efter weekend. Stacking er dermed også en genial måde at lade dine smykker afspejle dit humør. Er du træt af at blive sat i bås som en bestemt type, fx som lidt traditionel og gennemskuelig, er stacked look også en måde at gøre oprør mod dette. Om det er til familiefesten eller til jobsamtalen spiller ingen rolle, bare det stadig føles som dig. Hvem siger, at det skal forbeholdes særlige lejligheder? Brug stacked look som en mulighed for at style dit hverdagsoutfit, så det understreger de signaler, du har lyst til lige at udstråle netop den dag.

 

Stacked look med øreringe og armbånd

Når det gælder stacking af armbånd er principperne de samme som for halskæder. Kombinér materialer, farver og former, så det understreger din stil, din personlighed og dit humør. Nogle gange har du måske lyst til lidt bling, som fanger lyset på dansegulvet. Andre gange vil du måske understrege det feminine, klassiske og rolige look og kan vælge et fint hvidt armbånd med ferskvandsperler, som kombineres med et par forgyldte klassiske armbånd med nogle enkle detaljer.

Har du kun ét hul i ørerne, begrænser det selv sagt din mulighed for at stacke øreringe. Har du derimod to eller tre huller, er mulighederne nærmest ubegrænsede. Du kan kombinere store og små øreringe, lange kædeøreringe og små petite-øreringe, mixe klassisk og sprælsk, nedtone og fremhæve, underspille eller larme osv. 

 

Spring ud i det

Kort sagt er stacked look en måde at blande, kombinere og variere dine smykker, så de passer til dig og din stil, uanset hvilken situation eller sammenhæng, de skal matche, eller hvordan dit humør er. Prøv dig frem. Der er ingen facit, når det gælder stacked look. Er du blevet inspireret, så leg med og start med at stacke lidt ad gangen, fx to eller tre kæder i forskellige mix, så kan du hen ad vejen føje mere til. Husk, at det skal føles rigtigt for dig!